Dette arrangement er afsluttet og kan ikke købes.

TERAPI OG ØKOLOGI v. Ph.d. Nikolaj Schultz

150 kr.

Gratis deltagelse for medlemmer
Er du allerede medlem? Log ind her
Bliv medlem her og deltag gratis i dette og alle andre arrangemenger.

Kategori:

Beskrivelse

TERAPI OG ØKOLOGI Onlineseminar i Selskabet for Psykoterapi (SFP) med en af de fremmeste forskere i klimadebatten: danske Ph.d. Nikolaj Schultz, Paris. 

Nikolaj Schultz kommer fra Århus, har læst sociologi, tog til Paris og fandt hurtigt sammen med den verdensberømte store franske sociolog og filosof Bruno Latour, der tog Nikolaj under sine vinger. De blev efterhånden kolleger og har skrevet bøger sammen. 

De nåede at udgive bogen Den økologiske klasse, inden Bruno Latour døde af cancer oktober sidste år. Det er noget af et scoop, at vi har fået Nikolaj tril at fortælle om sit samarbejde med Latour om at deres tanker om den verden vi aktuelt lever i. 

De kalder til samling for at redde planeten, vores jord. Mange af vores klienter oplever håbløshed, frustration, angst og depression relateret til verdens tilstand. Ikke kun i forhold til krigen i Ukraine, men også i forhold til at der sker alt for lidt på klimafronten. 

Vi kan ikke kun læne os tilbage og tro, at klimaet og jordens fremtid ikke er relevant for vores daglighed og for vores bevidsthed. Gregory Bateson, faderen til teorien om double bind kommunikation, var den første til at pege på altings sammenhæng: Tulipanen, træet, havet, den skizofrene, dig og mig, som han skrev allerede i 1930’erne. 

Det er en velkendt sag, at traditionelle og oprindelige folkeslag uden for Vesten er langt mere optaget af et balanceret liv, hvor man lever i fællesskab og harmoni med naturen og økologien end i vesten, der er domineret og dikteret af liberalistisk forbrugerisme og individualisme.

Tirsdag den 23.maj, kl. 16.30-18.30. Vært: Allan Holmgren