Beskrivelse
Erik B. Smith: Gestaltterapiens Hemmelighed
Udgangspunktet er eksistentielt og fænomenologisk, med gestaltpsykologien som den teoretiske forståelsesramme.
Der går gået en rød tråd gennem Eriks liv fra barndommens svigt til voksenlivets professionelle og private genvordigheder. Vejen frem mod arbejdet som underviser og terapeut har været fuld af overraskelser og spændende opgaver.
Advokatbranchens motto “Enhver er sig selv nærmest” blev hurtigt skrottet til fordel for arbejdet med at hjælpe andre mennesker – først administrativt så politisk og endelig personligt.
Arbejdets livet lykkedes – familielivet ???
Hér starter gestaltterapiens “mirakler” for mig. Jeg fik en indsigt, jeg aldrig før havde læst eller hørt om.
Jeg vil fortælle om det mirakuløse – dét jeg lærte og dét jeg erfarede.
Måske vil jeg også – hvis der er stemning for det – lægge en øvelse eller to ind i mit oplæg, der anskueliggøre mine påstande.
Jeg vil fortælle om spændende episoder fra min praksis som terapeut og jeg vil slutte mit oplæg af med at afsløre Gestaltterapiens Hemmelighed.
Erik er uddannet gestaltterapeut hos GIS. Danmark samt Los Angeles Gestalt Institut. cand.jur. & cand. mag. filosofi. Tidligere rektor og tidligere medlem af Folketinget. Erik har arbejdet som terapeut og uddannet gestaltterapeuter i over 30 år. Erik vil fortælle om sin personlige udvikling og om sit arbejde som terapeut.
Arrangementet afholdes på Tagensvej 85C, 2200 København N (tæt ved Metrostationen Skjolds Plads). Tirsdag den 31 maj kl. 19 – 22.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Se kommende arrangementer her:
https://billetfix.dk/da/events/selskabetforpsykoterapi/
https://www.facebook.com/SelskabetForPsykoterapi
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Selskabet For Psykoterapi (SFP) er et bredt fagligt forum åbent for alle, der bruger samtalen i en faglig og professionel sammenhæng – i rådgivning, vejledning, samtale- og psykoterapi.
SFP er åbent for alle professionelle og studerende med interesse for samtalen og dens mange muligheder: Studerende, psykoterapeuter, psykologer, præster, læger, sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre, som har en relevant faglig begrundet interesse i samtale- og psykoterapi.
Selskabet arrangerer faglige møder, seminarer og oplæg fra spændende filosoffer, psykoterapeuter samfundsteoretikere og andre relevante fagpersoner, der kan give en kvalificeret og nuanceret forståelse af samtalen og dens muligheder.
https://www.selskabetforpsykoterapi.dk/