Beskrivelse
Hvordan kan jeg som vejleder bruge STAFET-modellen til at skabe mere agenthed hos mine kolleger i deres arbejde for at skabe deltagelsesmuligheder for eleverne i klassen?
På min skole er det en udfordring at få team-medlemmerme omkring en klasse til at løfte i flok og
bruge hinanden, når der skal skabes nye muligheder omkring en elev i klassen.
Vi har erfaring for, at lærere taler sammen om, at et barn skaber udfordringer og forstyrrer i klassen. Gennem en del år har kollegerne søgt sparring ved PPR med henblik på at få udredninger og måske andre skoletilbud til eleverne.
Jeg ønsker, at man gennem den fælles refleksion, som STAFET-modellen rammesætter, får et fælles afsæt, hvor lærernes KAN, VIL og VED træder frem som noget af det første, sådan så de har en solid bro at stå på, når de skal forestille sig nye handlemåder i klasselokalet. Ligeledes ønsker jeg, at STAFET-modellen kan bruges med henblik på at teamet har en konstruktiv snak, hvor de professionelles muligheder i klasserummet kommer i spil, fremfor at alle fingre peger mod barnet.
—————————————————–
Selskabet for Psykoterapi afholder i første halvår af 2024, gratis foredrag den første onsdag i hver måned. Det gør vi for at skabe opmærksomhed omkring vores virke. Som medlem er alle vores foredrag og arrangementer igennem året gratis. Du kan melde dig ind via hjemmesiden: https://www.selskabetforpsykoterapi.dk/